DKJCH Senjas Ilex
Bjergagers Sasja & DKJCH Tværgaards Black Bussan
Heegårds Alba Dumbledore
DKJCH SJCH DKBRCH Heegårds V. Lill & DKJCH Senjas Ilex
Heegårds Granit
DKJCH SJCH DKBRCH Heegårds V. Lill & DKJCH Senjas Ilex
Nordvestjydens Flaks
Nordvestjydens Victoria & DKJCH Senjas Ilex
Kaya
Magic & Chalak Du Mas D’eyraud
Miss Rihanna av Alstedlund
Kaya & Nordvestjydens Flaks
Ronja Rollagsdottir
Bessie & Perhansbodarnas Forsete
Miss RZ Silva av Alstedlund
Ronja Rollagsdottir & Zorro
Blakshøj Zaki
Efter: Coctail Arnica & FTW Kingcott Abbot
Zaki kom til os i efteråret 2010 og var vores første cocker. Det har været en fantastisk oplevelse at have en så kontaktsøgende og kærlig hund i hjemmet, rent jagtmæssigt har det også været spændende.
Zaki blev solgt i vinteren 2012, inden jeg skulle flytte til Norge, hvor en cocker ofte er sidste valg til en jagt i skov og på fjeldet. Men han er nok ikke sidste cocker vi stifter bekendtskab med.
Vi har fået super gode tilbagemeldinger på Zaki (Rikki som han hedder nu) fra hans nye familie. Han er blevet en super stærk jagthund og fungerer samtidig godt som familiehund.
Østkystens Nellie
Østkystens Minette & DKJCH Tværgaards Black Bussan
Vi fik Nellie da hun var et halvt år gammel. Hun var en noget forvirret hundegårdshund da vi overtog hende fra Kennel Østkysten, men vi fandt efterhånden tonen og blev meget glade for Nellie. Hun havde tidlig løbelyst og så smuk ud på marken, men var ganske længe om at udvikle sine jagtlige egenskaber og slog først for alvor igennem på markprøve 3½ år gammel. Hun viste for det meste et fantastisk søg i høj fart, i en smuk stil og altid med en enorm jagtlyst.
Nellie havde et fantastisk forår i 2009 med fire starter på markprøve og fire præmieringer. Først fik hun en 1 ÅK på lokalprøve i Eggeslevmagle. På Engelsk Setter Klubs Hovedprøve fik Nellie en meget flot 1. præmie i åben klasse fredag, med 2 gode fugletagninger. Lørdag kvalificerede hun sig til søndagens finaler i vinderklassen, med at gå helt fantastisk på marken og præsterede 3 gode fugletagninger. Søndag afsluttede hun en nærmest perfekt weekend med at blive 2. vinder i vinderklassen.
Som afslutning på det forår vinder Nellie Mesterskabsprøven 2009 (DM Forår) for engelske stående hunde. For andet år i træk gik denne sejr til Kennel Alstedlund, en uforglemmelig præstation at kunne stå som vinder af denne prøve to år i træk!
Nellie skulle næsten startes op på ny hvert forår, som havde hun glemt sidste års bedrifter og det hun tidligere havde lært sig. Det var ganske slidsomt at skulle arbejde med hvert forår, og sammen med det lidt urolige sind var det hovedårsagen til at hun blev solgt videre og ikke avlet på.
Lammefjordens Zaki
DKCH Nordvestjydens Lady & Chjak
Zaki blev født den 3. august 2004, en skøn hanhvalp af et kuld på 8 dejlige hvalpe, som nu bor spredt rundt i Danmark. Zaki købte vi få dage efter Sarahs død i efteråret 2004, hos Asger Mogensen og Kennel Lammefjorden i Hørve. Asger havde selv forældre-hundene Nordvestjyden’s Lady og Chjak, og Asger har desuden beholdt en af hvalpene fra kuldet selv (Zar). Begge forældre er flotte engelske settere og begge højt præmierede på marken. Vi betragter det som intet mindre end et mirakel, at vi kunne få lov til at købe Zaki fra et ellers meget efterspurgt kuld. Tusind tak Asger!
Vi havde ikke forventet at Zaki ville kunne afløse Sarah, som Ilex allerbedste ven, men heldigvis blev vores forventninger gjort til skamme. Zaki og Ilex har fra første sekund de så hinanden, fulgt hinanden i tykt og tyndt. Ilex voksede med opgaven og blev storebror for denne frække knægt.
På grund af manglende tid og overskud til seriøst at arbejde med tre unge hunde, valgte vi i sommeren 2007 at skille os af med Zaki. Vi var så ufatteligt heldige at få Zaki placeret hos den sødeste familie, så nu bor han på Stevns og har det helt fantastisk. Vi snakker ofte om hvor heldige vi var dengang, et rent lykketræf!
Vestre Eskedals D-Yr Kaya
Greline’s Polly Yr & DK FTCH DK TM MPM 2013 Jobeshill Olof
Sara og Kaya
Før vi fik settere havde vi labrador. Kaya (Cheslabben Halloween Handiwork reg.28039/95) var min første labrador og en skøn hund med et godt temperament. Kaya blev solgt i 1998 da jeg rejste til Norge for at studere.
Sara kom til os i 2004, da vi var ved at flytte til Alstedlund. Sara var en “brugt” jagtlabrador og kom fra en familie som desværre ikke kunne have hende længere. Sara og Ilex var perlevenner, men det blev desværre også hendes endeligt. Sara døde i hundegården, kvalt i sit halsbånd og bror Ilex fik næsten revet alt skind af underkæben og var ikke til at komme i kontakt med i flere dage. Ilex kom sig heldigvis både fysisk og mentalt, men det er en oplevelse vi aldrig glemmer og vi husker derfor altid at tage halsbånd af vores hunde i hundegården!