Hvalpe efter Heimstulens U-Betty & DKJCH Senjas Ilex
I dag kom den glædelige besked fra Harald Karlsen fra Kennel Heimstulen, at der i nat var født 5 store og fine hvalpe efter Heimstulens U-Betty (18133/07) og DKJCH Senjas Ilex (07261/03). Der er 3 tævehvalpe og 2 hanhvalpe i kuldet og de ser alle ud til at blive trefarvede.
Heimstulens U-Betty er efter kennelens egen Heimstulens Trixi og DKCH SECH Huntingfield Ikaros. Det er første gang der er blandet blod efter Ikaros og Ilex, to af de mest bemærkelsesværdige hanhunde i engelsk setter miljøet i Danmark, så hvalpenes opvækst bliver fulgt med stor interesse fra vores side.
Hvalpene er efter blodprøvetestede forældre og derfor genetisk fri for både CL og PRA.
Ved interesse i en af disse hvalpe kan du skrive/ringe til os fra Alstedlund eller til Harald Karlsen fra Kennel Heimstulen på mob: +47 9180 1402.