Nordvestjydens Flaks blev 3. vinder på Dansk Derby 2013

Stort tillykke og tak for hjælpen til Ole Halberg, som førte vores elskede Nordvestjydens Flaks (Nordvestjydens Victoria – DKJCH Senjas Ilex) til en fornem 3. vinder på Dansk Jagthunde Derby 2013. Flaks og Ole lå ellers et stykke nede i feltet ved starten på 2. dagens afprøvning, men efter to flotte fugletagninger med rejs og skud i sit første slip, fik Flaks vendt op og ned på dette.

Derbyet blev vundet af Bjerndrups Messi (DKJCH Bjerndrup Blanco – DKJCH Senjas Ilex) v. Thorbjørn Riis og da kuldsøskende Bjendrups Phineas v. Thomas Klit blev 4. vinder og Bjerndrups Zanka v. Keld Hansen blev 5. vinder, blev dette Derby til en kæmpe triumf for Kennel Bjerndrup og Jette Clausen / Sven Aage Vad.

Vores kære DKJCH Senjas Ilex er far til alle fire ES som kom på podiet på denne fornemme prøve, en historisk præstation som næppe vil blive gentaget. Hans egenskaber som avlshund er dermed urokkeligt naglet fast i historiebøgerne!

Fantastic 4

Fantastic 4 – Hele fire placerede Ilex-hvalpe på dansk Derby 2013! Fra venstre: Derbyvinder Bjerndrups Messi, 3.vinder Nordvestjydens Flaks, 4.vinder Bjerndrups Phineas, 5.vinder Bjerndrups Zanka

Share this article with:

Translate »